Tirsdag den 24/6-2008
|
Jeg stod op kl 7,30 Men havde allerede været vågen flere gange. Her på disse breddegrader, er det ikke mørkt mange timer. Da jeg gik i seng kl 00,30 var det stadig lyst, og da jeg vågnede første gang kl 4 var det også lyst. Ja jeg er tæt på midnatssolen, der er nok kun ca 1000 km til man kan se solen hele døgnet, her går den lige akkurat ned bag horisonten, men den lyser stadig sommer himlen op. Jeg har planer om at besøge Jostedalsbreen inden jeg køre videre til Galdhøpiggen, i eftermiddag. På vejudsigten kan jeg se at det bliver bedre vejr de næste par dage, jeg håber ikke at vi skal havde noget regnvejr. Vejen op til Jostedalsbreen var meget smuk, med masser af vandfald og rivende elve. Først besøgte jeg et center for breerer som ligger lige ved foden af den store Fåbergstølbreen. Man kunne køre næsten helt ud til breen, dette kostede dog 25 kr. og endnu et stykke kunne man spare, ved at sejlet lille stykke vej med en lille motorbåd., men også her koster det at være turist, 25 kr mere måtte jeg af med, men så havde jeg også sparet tilsammen 1,5 times gang. Over stok og stenet område. Jeg gik så det sidste stykke op til breen hvor nogle vandre var ved at starte deres tur op på isen, det havde jeg desværre ikke tid til så det må vente til næste gang jeg kommer forbi. Det kostede ellers kun 200 kr for en times vandring med geit her i selve sommerferien, ellers kostede 450 kr pr person ved mindst 4 personer. Nå turen skulle jo gå videre mod nord til Jotuheimen, og vejen her hen førte over et bjergpass Sognefjell som var op til 1400m og dermed over snegrænsen. Bilen havde lidt svært med at køre i anden gier hele vejen over passet, så jeg måtte stoppe undervejs for at køle motoren ned, men det var også nemt med kun 5 grader uden for.. Jeg var fremme ved spidsstolen kl ca 19,30 og skulle så først til at slå telt op, det blæste, og midt i det hele kom der sne ned. Temp. Var ca 6 grader, så det var med at få tændt op i brændeovnen med det same. Aftensmaden blev indtaget kl 21,30, og så var jeg også godt træt. Videre til næste dag Onsdag 25/6 |